NỘI DUNG TÓM TẮT
hvad er en alvidende fortæller
I denne artikel vil vi se nærmere på hvad en alvidende fortæller er, historien bag denne fortællestil, og hvordan det adskiller sig fra andre former for fortælling. Vi vil også se på nogle eksempler på alvidende fortællere og deres effekt på historien.
Hvad er en alvidende fortæller?
En alvidende fortæller er en fortællingsstil, hvor fortælleren har fuld viden om alle aspekter af historien. Fortælleren kan se ind i karakterernes tanker og følelser og beskrive deres handlinger og motivationer i detaljer. I denne fortællestil kan fortælleren frit bevæge sig mellem forskellige karakterers synspunkter og give læseren en bredere forståelse af historien.
Historien bag en alvidende fortæller
I det antikke Grækenland var Homers episke poem “Iliaden” et af de tidligste eksempler på en alvidende fortæller. Homer beskrev konflikten mellem grækerne og trojanerne og mindst syv forskellige karakterers synspunkter, inklusiv guderne. Denne form for fortælling kan også ses i klassisk litteratur som “Bibelen” og “Koranen”.
I løbet af det 19. århundrede blev alvidende fortælling mere almindelig i romaner og noveller. Forfattere som Jane Austen og Charles Dickens brugte denne fortællestil for at give læseren et mere omfattende billede af samfundet og kulturen, og for at undersøge komplekse karakterer og temaer. I det 20. århundrede blev alvidende fortælling stadig mere populært, især i science fiction og fantasy romaner.
Alvidende fortælling vs. andre fortællestile
Alvidende fortælling er et af flere forskellige fortællestile, som forfattere kan bruge i deres værker. Andre stile inkluderer første person, tredje person begrænset og tredje person objektiv.
Første person fortælling: I en første person fortælling er fortælleren en af karaktererne i historien, og fortællingen fortælles gennem dennes synspunkt. Dette tillader læseren at blive mere intimt bekendt med karakteren og deres motivationer, men begrænser også udsynet til kun én persons oplevelser.
Tredje person begrænset fortælling: I en tredje person begrænset fortælling er fortælleren uden for historien, men begrænset til kun at beskrive en bestemt karakter eller gruppe af karakterer. Dette tillader læseren at se verden gennem karakterens perspektiv, men giver ikke nødvendigvis en fuldstændig forståelse af andre karakterer eller deres motivationer.
Tredje person objektiv fortælling: I en tredje person objektiv fortælling er fortælleren uden for historien og beskriver kun de ydre handlinger af karaktererne, uden at afsløre deres tanker eller følelser. Dette skaber en mere observerende tonetilgang til historien, men kan også begrænse læserens forståelse af karaktererne og deres gøremål.
Fordelene ved alvidende fortælling
Alvidende fortælling har flere fordele for forfatteren og læseren. En af de største fordele er, at det giver forfatteren den mest omfattende viden og kontrol over historien og karaktererne. Da fortælleren har fuld viden om alle karakterers tanker og følelser, kan forfatteren bruge denne fortællestil til at udforske mere komplekse karakterer og temaer.
Læseren kan også drage fordel af denne fortællestil, da det giver et mere omfattende billede af historien og dens karakterer. Læseren kan følge flere karakterer og oplevelser og få en større forståelse af historiens større temaer og ideer.
Eksempler på alvidende fortælling
Der er mange eksempler på alvidende fortælling i litteratur og film. Et af de mest berømte eksempler er “Ringenes Herre” af J.R.R. Tolkien. Fortælleren i bogen kan skifte mellem karakterernes synspunkter og beskrive deres tanker og følelser, hvilket bidrager til den episke skala af historien.
Et andet eksempel er “Harry Potter” serien af J.K. Rowling. Fortælleren i bøgerne kan bevæge sig mellem karaktererne og beskrive deres tanker og følelser, hvilket bidrager til opbygningen af karaktererne og deres udvikling i løbet af serien.
En anden eksempel er “Hundredåret der gik” af Gabriel García Márquez. Fortælleren i bogen kan skifte mellem karakterernes synspunkter og beskrive deres handlinger og motivationer i detaljer. Denne fortællestil bidrager til kompleksiteten i karaktererne og deres indbyrdes forhold.
FAQs
Q: Hvordan adskiller alvidende fortælling sig fra anden fortællestil?
A: Almindelige fortællestil inkluderer første person, tredje person begrænset og tredje person objektiv. Alvidende fortælling giver fortælleren fuld viden om alle aspecter af historien, og giver mulighed for at skildre flere karakterer og deres tanker og følelser.
Q: Hvordan kan forfattere bruge alvidende fortælling i deres værker?
A: Forfattere kan bruge alvidende fortælling for at skildre komplekse karakterer og temaer, og give læseren et mere omfattende billede af historien og dens karakterer.
Q: Er alvidende fortælling den bedste fortællestil?
A: Der er ingen enkelt fortællestil, der er bedre end andre – det afhænger af forfatterens valg, og hvilken fortællestil passer bedst til deres historie og karakterer.
Q: Hvad er nogle berømte eksempler på alvidende fortælling?
A: Nogle berømte eksempler på alvidende fortælling inkluderer “Ringenes Herre” af J.R.R. Tolkien, “Harry Potter” serien af J.K. Rowling, og “Hundredåret der gik” af Gabriel García Márquez.
Konklusion
Alvidende fortælling kan være en meget kraftfuld fortællestil, da det giver forfatteren fuld kontrol over historien og dens karakterer. Denne form for fortælling kan bidrage til at skildre komplekse karakterer og temaer, og give læseren et mere omfattende billede af historien. Mens alvidende fortælling måske ikke er den bedste stil for enhver historie, kan det være en effektiv stil for forfattere, der ønsker at udforske nogle dybere temaer og karakterarbejde.
Søgeord søgt af brugere: hvad er en personbunden fortæller, hvad er en jeg-fortæller, hvad er en 2 persons fortæller, hvad er en 3 persons fortæller, hvad er en alvidende 3 personsfortæller, observerende fortæller, alvidende fortæller engelsk, 1 persons fortæller
Se videoen om “hvad er en alvidende fortæller”
Alvidende fortæller
se mere: themtraicay.com
Billeder relateret til hvad er en alvidende fortæller
hvad er en personbunden fortæller
Personbunden fortælling
Personbunden fortælling omhandler billeder, som bliver formidlet via en karakters synspunkter. Dette betyder, at det er karakterens følelser, som beskrives, og læseren får derved en indlevelse i karakteren.
Personbunden fortælling kan være i første eller tredje person. I første person er fortælleren selv karakteren, mens tredje person kan være en Objektiv fortæller, som koncentrerer sig om en eller flere karakterer. En tredje person kan også være en Intern fortæller, som er tæt på en bestemt karakter og beskriver deres handlinger, følelser og tanker.
Fordelene ved en personbunden fortæller er, at læseren får en dybere forståelse for karakteren og dennes handlinger. Dette skaber ofte en stærkere læseoplevelse, da mennesker har en tendens til at føle en stærkere forbindelse med figurer, som de ser sig selv i. Dette gør historien mere følelsesmæssig for læseren.
Desuden kan en personbunden fortæller bidrage til en større forståelse af temaer og budskaber i historien. Karakterens følelser og oplevelser kan ofte beskrive disse budskaber i en mere direkte eller lysende måde.
Eksempler på personbunden fortælling
Der er mange eksempler på personbunden fortælling i litteraturen, og det er en populær fortællestil. Nogle af de mest velkendte eksempler inkluderer:
– J.D. Salinger’s “The Catcher in the Rye” er skrevet i første personen og fortælles ud fra hovedpersonen, Holden Caulfields perspektiv. Historien handler om en teenager, der er på kanten af en krise og oplevelser i sit liv, som han prøver at overvinde.
– F. Scott Fitzgeralds “The Great Gatsby” er også skrevet i første person og fortælles af hovedpersonen, Nick Carraway. Handlingen i historien foregår i 1920’erne og beskriver en tid præget af fest og flapper girls og den umulige kærlighed mellem Gatsby og Daisy.
– Charlotte Bronte’s “Jane Eyre” er skrevet i første person og fortælles via hovedpersonen, Jane Eyre. Historien omhandler Janes opvækst som tandløses udelt og hendes kærlighed til Mr. Rochester.
– Jonathan Swift’s “Gulliver’s Travels” er skrevet i tredje person og fortælles via hovedpersonen, Lemuel Gulliver, som oplever en række utrolige begivenheder, mens han rejser gennem falske lande. En intern fortæller, som er tæt på Gulliver, beskriver hans handlinger og tanker.
– Mark Twain’s “The Adventures of Huckleberry Finn ” er skrevet i første person og fortælles af hovedpersonen, Huckleberry Finn, som er en ung dreng på flugt fra hans brutale pap far. Handlingen foregår i den sydlige del af USA i 1800-tallet og beskriver hans oplevelser på floden.
Spørgsmål og svar:
Hvordan skiller personbunden fortælling sig ud fra andre fortællestile?
Personbunden fortælling præsenterer historien igennem karakterens perspektiv. Dette tillader læseren at forstå karakterens følelser og oplevelser i handlingen. Det tillader læseren at opleve handlingen fra en bestemt persons synspunkt, hvilket skaber en mere personlig oplevelse og kan give læseren mulighed for at identificere sig med karakteren.
Hvilke fordele tilføjer personlig fortæller til en historie?
Personbunden fortælling kan give læseren en dybere forståelse af handlingen, da de følger en karakter tæt og får indsigt i deres følelser og tanker. Det kan også gøre handlingen mere følelsesmæssig og give læseren en stærkere forbindelse til historien.
Hvordan bidrager personbunden fortælling til oplevelsen af en bog?
Personbunden fortælling kan skabe en stærkere forbindelse til karakteren og give læseren en dybere forståelse af handlingen. Det kan også skabe mere følelsesmæssig resonans og kan gøre budskaberne og temaerne lettere at forstå.
Kan bøger med personbunden fortælling værepå tværs af forskellige genrer og stadig bevare elementerne i en personlig fortæller?
Ja, personbunden fortælling kan findes i forskellige genrer og stadig bibeholde elementerne af en personlig fortæller. Ligesom i “Gulliver’s Travels” kan en intern fortæller give læseren indsigt i karakterens oplevelser på tværs af forskellige miljøer.
Hvordan kan man identificere en personbunden fortæller i en bog?
En personbunden fortæller kan identificeres ved at kigge på, hvordan historien præsenteres og hvilken karakter fortællingen præsenteres igennem. Bøger, som præsenterer historien igennem en karakter, som også taler i første person, er ofte personbunden fortælling. Bøger, som præsenterer karakterens verdenssyn på en tredje person, men stadig i dyb indlæring, er også næsten altid personbunden fortælling.
I sin helhed kan personbunden fortælling give læseren en dybere forståelse af historiens karakter og handlingen. Det kan også gøre historien mere følelsesmæssig og give læseren mulighed for at identificere sig med karakteren. Fordi personbunden fortælling adskiller sig fra andre typer af litteraturfortælling, kan det skabe en unik læseoplevelse for læseren.
hvad er en jeg-fortæller
Jeg-fortællinger kan være i første person, hvor fortælleren er hovedpersonen i historien, eller de kan være en tredjepersons fortælling, hvor en tredjeperson fortæller historien fra hovedpersonens perspektiv.
Jeg-fortællinger kan bruges til at skabe en mere personlig og intim forbindelse mellem fortælleren og læseren/tilskueren. Ved at bruge pronomenet “jeg” kan fortælleren identificere sig med læseren/tilskueren og skabe en følelse af deltagelse i historien.
Historier, der bruger en jeg-fortæller, kan have forskellige stemninger og tonefald afhængigt af fortællerens personlighed og synspunkter. For eksempel kan en irriterende og bitter jeg-fortæller skabe upålidelig narrativ, mens en kærlig og følsom jeg-fortæller kan skabe en rørende og hjertevarm historie.
Jeg-fortællinger er også almindelige i krimier og thriller-genrer, hvor hovedpersonen ofte er en privatdetektiv, politimand eller anden form for detektiv, der fortæller historien og gemmer løsningen på mysteriet til slutningen.
FAQs om jeg-fortællere
Her er nogle ofte stillede spørgsmål om jeg-fortællere:
Hvordan påvirker jeg-fortællinger stemningen i en historie?
En jeg-fortælling kan have en stor indflydelse på stemningen i en historie, da det kan give læseren/tilskueren en personlig og intim forbindelse til historien og hovedpersonen. Hvis fortælleren er en frygtløs actionhelt, kan det skabe en spænding og en følelse af eventyr hos læseren/tilskueren. Hvis fortælleren er en trist og isoleret person, kan det skabe en følelse af desperation og ensomhed hos læseren/tilskueren.
Hvordan skelner jeg-fortællere sig fra tredjepersonsfortællere?
En jeg-fortæller bruger pronomenet “jeg” til at beskrive begivenhederne i historien, mens en tredjepersonsfortæller bruger pronomenet “han” eller “hun”. En tredjepersonsfortæller kan være begrænset til at beskrive begivenhederne fra en hovedpersons synspunkt eller fra et mere objektivt perspektiv.
Hvad er fordelene ved at bruge en jeg-fortæller?
En jeg-fortæller kan give læseren/tilskueren en mere personlig og intellektuel tilgang til historien, da fortælleren kan dele sine følelser, tanker og reaktioner undervejs i historien. Det kan også give læseren/tilskueren en følelse af deltagelse, da de kan identificere sig med fortælleren og føle, at de oplever historien sammen med dem.
Hvordan kan jeg bruge en jeg-fortæller i min egen skrivning?
Hvis du vil bruge en jeg-fortæller i din egen skrivning, er det vigtigt at tænke på, hvilket perspektiv og stemning du vil skabe. Skal fortælleren være upålidelig eller troværdig? Skal fortælleren være en direkte deltager i historien eller reflektere mere objektivt over begivenhederne? Det er også vigtigt at tænke på tonefaldet og personligheden hos din jeg-fortæller, da dette kan påvirke læseren/tilskuerens oplevelse af historien.
Hvilke genrer er særlig egnede til at bruge en jeg-fortæller?
Jeg-fortællinger er almindelige i mange genrer, men kan være særligt velegnede til at skabe personlige og intime historier, såsom erindringslitteratur og autofiktion. De kan også være effektive i at skabe spænding og mystik i krimier og thrillere og humor og satire i komedier.
Er en jeg-fortæller altid en pålidelig fortæller?
En jeg-fortæller kan være en pålidelig eller upålidelig fortæller, afhængigt af deres personlighed og synspunkter. Hvis fortælleren har en skjult dagsorden eller er biased på en eller anden måde, kan det skabe upålidelige narrativ, der skaber frygt, mistænksomhed eller overraskelse hos læseren/tilskueren. På den anden side kan en troværdig jeg-fortæller skabe tillid og sympati fra læseren/tilskueren, hvilket kan gøre historien mere rørende eller inspirerende.
Du kan se flere oplysninger om hvad er en alvidende fortæller her.
- Tekstanalyse: Fortællertyper, bl.a. alvidende fortæller – GoTutor
- 3. Person alvidende fortæller / 3. Person omniscient narrator
- Fortællertyper i roman – Studienet.dk
- Fortællertyper / types of narrator – Dansk engelsk analysekompendium
- 1.person-fortæller – Indidansk – Ind i dansk
- Hvad kendetegner den alvidende fortæller? Læs her.
- Alvidende fortæller – Dagens.dk
- 3. Person alvidende fortæller / 3. Person omniscient narrator
- Fortællertyper – Danskundervisning
Se mere information her: Top 762 bedste indlæg
så du har læst emneartiklen hvad er en alvidende fortæller. Hvis du fandt denne artikel nyttig, så del den med andre. Mange tak.
Kilde: Top 88 hvad er en alvidende fortæller